Obs. Dette er en garnpakke og opskrift medfølger ikke, den skal købes hos designeren selv lige her
Om Hana Cardigan
Hana er en cardigan med en rumlig og kort silhuet, som gør den elegant og enkel til hverdagsbrug. Jeg har strikket den i en kraftig og rustik uld, der giver god tyngde og varme grundet uldens naturlige varmeegenskaber. Hana strikkes oppefra- og ned og er glatstrikket, der afsluttes med en feminin rundet hals, og brede knapstolper perfekt til brede duffelcoat-knapper i træ. Der startes med at strikkes ryg/bagstykke samtidig med at der laves nye masker til skuldre/forstykkerne med løkkeopslag. Herefter samles der op til henholdsvis højre og venstre forstykke, som strikkes hver for sig, før der samles til krop, her laves der vendepinde (German short rows) for at gøre ryggen længere bagtil. Kroppen strikkes frem og tilbage for at afsluttes med dobbeltrib. Der samles op til ærmer, hvor ærmekuppel formes med vendepinde. Hals og knapstolper samles op og strikkes for sig.
Størrelser og mål
1 (2) 3
Mål på færdig sweater overvidde ca: 126 (140) 159 cm.
Mål midt bag, inkl. rib i hals og bund: 50 (51) 52 cm.
Garnmængde
Der strikkes med 1 tråd Triple fra Hjelholt Uldspinderi (165m/100g, 100% uld) Vist i farven: Nougat (43)
Garnforbrug:6 (7) 8 ngl / 600 (700) 800 g
Udover: 4-5 knapper.
Vejledende pinde og strikkefasthed
Rundpind 5,5 mm (40, 60 – 80 cm) Rundpind 4 mm (40, 60 – 80 cm)
Strikkefasthed: 14 m x 21 p i glatstrik på pind 5,5 mm efter vask.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.