Om Kumulus Tee O-neck
Kumulus Tee er en sværhedsgrad 3 ud af 5. Kumulus Tee O-neck strikkes oppefra og ned i glatstrik og har en rund halsudskæring. Ærmerne går til albuerne, og langs alle kanter strikkes en i-cordkant. Kumulus Tee O-neck er monteringsfri.
Kumulus Tee O-neck bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 4 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) svarer til et brystmål målt på egen krop på 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 (140-150) cm. Målene på den færdige tee er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 89 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En tee i str. S har overvidden 93 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 4 cm.
Størrelser og mål:
XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)
Overvidde: 84 (87) 93 (97) 101 (110) 120 (131) 141 (151) cm
Længde: 48 (49) 50 (53) 55 (57) 59 (61) 63 (64) cm
Garnmængde
150-200 (200) 200 (200) 250 (250) 250-300 (300) 300 (300) g Pure Silk fra Knitting For Olive (50 g = 250 m)
Vejledende pinde og strikkefasthed
Rundpind 3 mm (60, 80 og/eller 100 cm), rundpind 2,5 mm (40 og 80 cm), strømpepinde 3 mm og 2,5 mm
Strikkefasthed: 28 masker x 40 pinde i glatstrik på pind 3 mm = 10 x 10 cm
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.