OBS. Denne version er i en tråd kos fra Sandnes. Ønsker du at strikke den i Jensen og mohair kan du finde strikkekit til den lige her
Om Novice Sweater
Sweateren er en sværhedsgrad 1 ud af 5. Novice Sweater er skrevet særligt henvendt til den nye strikker. Opskriften er udførligt skrevet uden forkortelser. Novice Sweater strikkes oppefra og ned. Det vil sige, at du begynder med at strikke halskanten, derefter bærestykket, derefter kroppen og til sidst ærmerne. Sweateren strikkes i glatstrik, mens kanterne strikkes i rib. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til brystmål på omtrent 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Novice Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på 5-10 cm. Det betyder, at hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (mål dig selv med et målebånd), bør du strikke en str. S, som har overvidden 98 cm.
Størrelser og mål
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
overvidde: 91 (98) 103 (109) 116 (128) 138 (149) 161 cm
Længde: 54 (55) 57 (60) 62 (64) 65 (66) 68 cm
Garnmængde
250 (300) 350 (350) 400 (400) 450 (500) 550 g Kos fra Sandnes Garn (50 g = 150 m)
Vejledende pinde og strikkefasthed
Rundpind 5,5 og 6 mm (40 og 80 eller 100 cm), strømpepinde 5,5 mm medmindre der bruges Magic Loop-teknik
16 masker x 21 pinde i glatstrik på pind 6 mm = 10 x 10 cm
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.