



June Top Light // Petiteknit - Strikkekit
Vælg størrelse og farver
Vælg selv farve og størrelse herunder
For mere information se beskrivelsen nederst
Antal nøgler: –
Valgte produkter: –
Om June Top Light
June Top Light strikkes nedefra og op. Kroppen strikkes rundt i glatstrik, og arbejdet deles herefter i forstykke og ryg, der strikkes hver for sig, frem og tilbage i glatstrik. Opskriften indeholder desuden vejledning til at strikke toppen fra midten ved hjælp af midlertidigt opslag, således at toppens endelige længde kan justeres til allersidst. June Top Light er designet således, at udskæringen er dybere på ryggen – men kun så dyb, at den stadig vil dække en bh. Langs alle kanter strikkes en smal i-cordkant.
Størrelsesguide:
Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL svarer til et brystmål på omtrent 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm. June Top Light bæres således med et bevægelsesrum på omtrent -6 cm. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 89 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En top i str. S har overvidden 83 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (negative ease) på -6 cm.
Størrelser og mål
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Overvidde: 79 (83) 90 (94) 101 (113) 123 cm
Hel længde: 50 (52) 54 (56) 58 (59) 61 cm
Garnmængde
100 (100-150) 150 (150) 200 (200) 250 g Pure Silk fra Knitting for Olive (50 g = 250 m)
Vejledende pinde og strikkefasthed
Rundpind 2,5 mm (80 cm), rundpind 2 mm (40 og 80 cm)
Strikkefasthed: 28 masker x 40 pinde i glatstrik på pind 2,5 mm = 10 x 10 cm















