


Novice Slipover Junior // Petiteknit - Strikkekit
Vælg størrelse og farver
Vælg selv farve og størrelse herunder
For mere information se beskrivelsen nederst
Antal nøgler: –
Valgte produkter: –
Novice Slipover Junior strikkes oppefra og ned i glatstrik. Først strikkes rygstykket, og derefter samles der masker op i rygstykkets opslagskant for at danne skuldre, der fortil samles for at danne forstykket. Ryggen og forstykket samles under ærmegabet for at danne kroppen, som strikkes rundt på rundpind. Langs halsåbning og ærmegab strikkes der til sidst ribkanter. Der er hjælpevideoer til alle trin i opskriften her på siden.
Bemærk, opskriften indeholder ikke broderivejledning.
Størrelsesguide:
Novice Slipover Junior bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 10 cm i forhold til brystmålet. Størrelserne 1-2 (2-3) 3-4 (4-5) 5-6 (6-7) 7-8 (8-9) 9-10 (10-12) 12-14 år svarer til et brystmål på omtrent 53 (54) 56 (57) 59 (62) 64 (68) 72 (77) 82 cm. Målene på den færdige slipover er angivet på forsiden af opskriften (bemærk, at disse mål kun gælder, hvis strikkefastheden overholdes). Hvis du/modtageren fx måler 62 cm rundt om brystet, bør du strikke en str. 6-7 år. En sweater i str. 6-7 år har overvidden 72 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 10 cm. Hvis det målte brystmål afviger fra aldersguiden, bør du være opmærksom på at tilpasse længderne til den person, du strikker til. Det samme gælder, hvis barnet er lavere/højere end gennemsnittet.
Størrelser og mål
1-2 (2-3) 3-4 (4-5) 5-6 (6-7) 7-8 (8-9) 9-10 (10-12) 12-14 år
Overvidde: 61 (64) 66 (67) 69 (72) 74 (78) 80 (84) 90 cm
Længde: 36 (37) 38 (40) 41 (43) 44 (45) 47 (49) 52 cm (målt midt bag inkl. ribkant i halsen)
Garnmængde
150 (150) 200 (200) 200 (250) 250 (300) 300 (350) 350 g Peer Gynt fra Sandnes Garn (50 g = 91 m)
Vejledende pinde og strikkefasthed
Rundpind 4 mm (60 eller 80 cm), rundpind 3,5 mm (40 og 60 cm)
Strikkefasthed: 20 masker x 30 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm


















































