



Vega Tee // Lene Holme Samsøe - Strikkekit
Vælg størrelse og farver
Vælg selv farve og størrelse herunder
For mere information se beskrivelsen nederst
Antal nøgler: –
Valgte produkter: –
Om Vega Tee
Vega Tee strikkes oppefra og alt strikkes i ét stykke, dvs. uden sammensyninger. Vega Tee har bådhals og korte ærmer med rullekant og en forholdsvis høj ærmekuppel, der giver en god pasform.
Valg af størrelse
Vega Tee er tænkt til at have et bevægelsesrum på 5-10 cm afhængig af, hvor løstsiddende du ønsker den. Her er den vist med et bevægelsesrum på 10 cm. Find din personlige overvidde ved at måle dig om brystet (eller overkroppens største mål). Se derefter på målene først i opskriften (dette er blusens færdige mål). Bevægelsesrum (positive ease) er forskellen mellem dit personlige mål og blusens mål. Er din overvidde f.eks. 94 cm, vil en str. M give dig et bevægelsesrum på 10 cm (104 cm – 94 cm = 10 cm).
Størrelser og mål
(XXS) XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Overvidde: (84) 90 (96) 104 (112) 118 (126) 136 (146) 156 cm
Rygbredde: (34) 35 (36) 38 (40) 41 (43) 45 (47) 48 cm
Længde: (50) 50 (51) 52 (53) 54 (55) 56 (57) 58 cm
Længden er målt midt bag, ekskl. halskanten.
Garnmængde
(250) 250 (250-300) 300 (350) 400 (400) 450 (450) 500 g Line fra Sandnes Garn (53% bomuld, 33% viscose, 14% hør, 50 g = 110 m) 4372 dyp burgunder
Vejledende pinde og strikkefasthed
Rundpinde 3 og 4 mm (40 og 80 cm). Evt. rundpinde 3 og 4 mm (30 cm) eller strømpepinde 3 og 4 mm til de mindste str. Dog ikke, hvis du benytter magic loop metoden.
Strikkefasthed: 20 m x ca. 29 p glatstrik = 10 x 10 cm på p 4 mm.


















































