
Petiteknit
Ingrid Slipover Petiteknit - Udprintet opskrift
Ingrid Slipover Petiteknit - Udprintet opskrift
Kreakrog
Vestervangen 5A
8740 Brædstrup
Danmark
Vælg muligheder
Denne opskrift købes udprintet
Ingrid Slipover strikkes oppefra og ned med strukturstrik. Først strikkes ryggen, der formes med vendepinde for at danne skulderhældning. Derefter samles der masker op til skuldrene, der samles foran til forstykket. Forstykke og ryg samles under ærmegabet og danner kroppen, som strikkes lige ned. Der strikkes ribkant i ærmegabet og i halsen. Ingrid Slipover strikkes med strukturstrik, der består af tre forskellige mønstersegmenter. Mellem hver af disse strikkes et segment med hulmønster.
Du har her mulighed for at købe opskriften trykt og få den sendt hjem, eller købe den som online fil på PetiteKnit hjemmeside.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Slipoverens overvidde: 104 (108) 116 (120) 128 (140) 148 (156) 168 cm
Længde: 54 (55) 57 (59) 60 (63) 64 (67) 68 cm (uden halskant)
Strikkefasthed: 20 masker x 30 pinde i strukturstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning
Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (40, 60, 80 og/eller 100 cm), rundpind 3 mm (40 cm), rundpind 3,5 mm (40, 80 og/eller 100 cm)
Materialer: Forslag 1: 250-300 (300) 350 (350-400) 400 (450) 450-500 (500) 500-550 g Jensen fra Isager Yarn (50 g = 125 m) eller 300 (350) 400 (450) 450-500 (500) 500 (550) 550-600 g Pura Lana fra Gepard Garn (50 g = 115 m) eller 300 (300) 300-400 (400) 400 (400) 400-500 (500) 500 g Pelsuld 5,5/2 fra Hjelholts Uldspinderi (100 g = 275 m) strikkes sammen med 75 (100) 100 (100-125) 125 (125) 125-150 (150) 150 g Silk Mohair fra Isager Yarn (25 g = 212 m) eller Soft Silk Mohair fra Knitting for Olive (25 g = 225 m) eller Brushed Lace fra Mohair by Canard (25 g = 210 m)
Forslag 2: 400 (450) 500 (550) 550-600 (600) 700 (700) 700-750 g Peer Gynt fra Sandnes Garn (50 g = 91 m)
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ ★ (4 ud af 5)
OBS. Garnforbruget er vejledende

