June Top Light - Udprintet opskrift
June Top Light - Udprintet opskrift
June Top Light - Udprintet opskrift
June Top Light - Udprintet opskrift

Petiteknit

June Top Light - Udprintet opskrift

Tilbudspris50,00 kr
Varenr.: 78019362

June Top Light er en lækker top, udarbejde af Petiteknit. Opskriften købes hos KreaKrog udprintet og bliver derfor sendt med posten.

June Top Light kan også findes som strikkekit. Strikkekittet indeholder garn og opskrift. Find strikkekittet lige her

2 På lager
Antal:
Afhentning mulig hos Kreakrog Normalt klar inden for 24 timer

June Top Light - Udprintet opskrift

Kreakrog

Afhentning mulig, normalt klar inden for 24 timer

Vestervangen 5A
8740 Brædstrup
Danmark

+4522989855

June Top Light strikkes nedefra og op. Kroppen strikkes rundt i glatstrik, og arbejdet deles herefter i forstykke og ryg, der strikkes hver for sig, frem og tilbage i glatstrik. Opskriften indeholder desuden vejledning til at strikke toppen fra midten ved hjælp af midlertidigt opslag, således at toppens endelige længde kan justeres til allersidst. June Top Light er designet således, at udskæringen er dybere på ryggen – men kun så dyb, at den stadig vil dække en bh. Langs alle kanter strikkes en smal i-cordkant.

Størrelsesguide

Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL svarer til et brystmål på omtrent 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm. June Top Light bæres således med et bevægelsesrum på omtrent -6 cm. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 89 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En top i str. S har overvidden 83 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (negative ease) på -6 cm.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL

Overvidde: 79 (83) 90 (94) 101 (113) 123 cm

Hel længde: 50 (52) 54 (56) 58 (59) 61 cm

Strikkefasthed: 28 masker x 40 pinde i glatstrik på pind 2,5 mm = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: Rundpind 2,5 mm (80 cm), rundpind 2 mm (40 og 80 cm)

Materialer: 100 (100-150) 150 (150) 200 (200) 250 g Pure Silk fra Knitting for Olive (50 g = 250 m) eller 150 (150) 150 (150-200) 200 (250) 250 g Merci fra Filcolana (50 g = 200 m)

Sværhedsgrad: ★ ★ ★ (3 ud af 5)

Den pink June Top er strikket i Pure Silk fra Knitting for Olive i farven Hindbærpink.