Om Sunday Cardigan – Mohair Edition
Sunday Cardigan – Mohair Edition er en sværhedsgrad 2 ud af 5. Sunday Cardigan – Mohair Edition strikkes oppefra og ned, frem og tilbage på rundpinden. Bærestykket består af rib med indbyggede udtagninger.
Sunday Cardigan – Mohair Edition bør have et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 15-20 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til brystmål på omtrent 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 93 cm rundt om brystet, bør du strikke en str. M. En str. M har en overvidde på 111 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum på 18 cm.
Størrelser og mål
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Cardiganens overvidde: 99 (108) 111 (116) 125 (136) 142 (154) 159 cm
Længde: 57 (58) 59 (59) 60 (62) 62 (64) 65 cm
Garnmængde
225 (250) 250 (250-275) 275 (275) 300 (325) 325 g Tilia fra Filcolana (25 g= 210 m) eller Silk Mohair fra Isager Yarn (25 g = 212 m) eller Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 210 m) eller Kid Seta fra Gepard Garn (25 g = 210 m). Bemærk, at der strikkes tre tråde samtidigt (garnforbruget angiver det totale forbrug).
Vejledende pinde og strikkefasthed
Rundpind 5 mm (60 eller 80 cm), rundpind 6 mm (80 cm), rundpind 7 mm (40 og 80 cm), strømpepinde 6 mm (medmindre der strikkes med Magic Loop-teknik)
Strikkefasthed: 14 masker x 18 pinde i glatstrik på pind 7 mm = 10 x 10 cm
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.