Om Audrey Top
Audrey Top strikkes nedefra og op. Kroppen strikkes rundt i glatstrik, og arbejdet deles herefter i forstykke og ryg, der strikkes hver for sig, frem og tilbage i glatstrik med indtagninger i hver side. Stropperne strikkes som en i-cord.
Lav en strikkeprøve for at tjekke din strikkefasthed. Vask strikkeprøven, da det anbefalede garn vil vokse i vask og brug.
Størrelserne XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) svarer til et brystmål på omtrent 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 (140-150) cm. Audrey Top bæres således med et bevægelsesrum (positive ease) på 0-5 cm. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 89 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En top i str. S har overvidden 90 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 1 cm.
Størrelser og mål
XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)
Overvidde: 80 (85) 90 (95) 100 (110) 120 (130) 140 (150) cm
Hel længde: 45 (47) 50 (52) 56 (58) 60 (61) 63 (66) cm
Garnmængde
200 (200) 250 (250-300) 300 (300) 350 (350) 400 (400) g Line fra Sandnes Garn (50 g = 110 m) (strikkes med enkelt tråd)
Vejledende pinde og strikkefasthed
Rundpind 4 mm (60 eller 80 cm), rundpind eller strømpepinde 3 mm
Strikkefasthed: 20 masker x 27 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.