Om Stockholm Slipover
Stockholm Slipoveren er en sværhedsgrad 3 ud af 5. Stockholm Slipover strikkes oppefra og ned. Først rygstykket, så skuldre og forstykket og til sidst kroppen. Stockholm Slipover har skulderhældning dannet ved hjælp af vendepinde i skuldrene for at få en god pasform. Langs halsåbning og ærmegab strikkes ribkanter, der lukkes af med en stram italiensk aflukning. Lav en strikkeprøve inden du går i gang – det er væsentligt for skulderbredden, at strikkefastheden overholdes.
Stockholm Slipover bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 6 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til brystmål på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S, der har overvidden 96 cm.
Størrelser og mål
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Overvidde: 91 (96) 100 (105) 116 (126) 136 (146) 156 cm
Rygbredde øverst inkl. ribkant: 35 (35) 36 (38) 40 (41) 42 (42) 44 cm
Dybde på ærmegab: 22 (23) 24 (25) 26 (27) 29 (29) 31 cm
Længde: 53 (54) 55 (57) 58 (60) 62 (64) 65 cm målt midt bag inkl. ribkant i halsen
Garnmængde
100-150 (150) 150 (150) 150 (150-200) 200 (200) 250 g Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 235 m) sammen med 50-75 (75) 75 (75) 75 (75-100) 100 (100) 100-125 g Silk Mohair fra Isager (25 g = 210 m) eller Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m)
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.